Om mig
At male, lave skulptur, masker og stentøj er en spændende proces.
Som Landskabsarkitekt arbejder man indenfor faste rammer, enten økonomi eller arbejdsprogram, dog skal der både inspiration og fantasi til at få alt til at gå op. Arbejdet som Landskabsarkitekt ligger utrolig tæt op ad billedkunsten, da haven formes i en komposition af farver og form, hvorimod når man går ind i haven kan den opleves som skulptur. Det var derfor ikke svært for mig da jeg solgte tegnestuen, at tage udfordringen op og arbejde med billeder og skulptur. Som billedkunstner er man fri, man bestemmer selv hvornår værket er færdig, og det er ikke altid en let beslutning, men spændende.